Træklemmer - gammeldags tøjklemmer i træ

Gammeldags tøjklemmer i ubehandlet træ


Normalpris 79,00 kr

Gammeldags træklemmer er et fantastisk og bæredygtigt alternativ til moderne tøjklemmer af plastik.

Ved at droppe tørretumbleren, og tørre vasketøjet i haven, sparer du desuden både penge og CO2.

Den gammeldags klassiske tøjklemme er ikke bare smuk, den er også praktisk

Med et godt greb, og uden brug af fjeder, er det hurtigt og nemt at fastgøre tøjet på tørresnoren. Du undgår desuden risikoen for at klemme fingrene, eller for at klemmen smutter fra dig, fordi du kommer til at vride den ud af hånden eller helt fra hinanden når den skal åbnes.

Specifikationer

  • Fremstillet i ét stykke ubehandlet bøg
  • længde: 11 cm
  • Slids: 4 mm

Dine gammeldags tøjklemmer vil holde i mange år fremover 

Klemmerne har ingen fjeder, som kan ruste, og er derfor ideelle både inde og ude.

Forbehandling af træklemmer

Tøjklemmer i træ kan efterlade mærker på tøjet. Inden klemmerne tages i brug, anbefales det derfor at lægge dem i blød i varmt vand tilsat soda. Skyl efter med koldt vand og lad dem tørre. 

Tip

Hæng en tørresnor op indendørs, og brug den til udstilling af børnenes kunstværker, postkort fra tante Oda eller fotografier, som gør dig glad.

Eller brug de smukke gammeldags tøjklemmer i køkkenet, til at holde en pose havregryn eller andet lukket. Det er praktisk, og det emmer af nostalgi.

Tøjklemmer af plastik belaster miljøet 

Tøjklemmer af plastik er en stor belastning for miljøet, fordi de med tiden, når de udsættes for sol og vind, bliver møre og går i stykker eller bliver slået af tørresnoren i blæsevejr. Tøjklemmer af plastik findes ofte i naturen f.eks. skyllet op på strande efter at være endt i havene via kloaksystemer. 

 


Del dette produkt


Relaterede produkter