250 g naturligt vaskemiddel - sæbebær fra That Red House

Sæbebær - det naturlige vaskemiddel


Normalpris 90,00 kr
  • Naturens eget vaskemiddel - direkte fra træerne.

    Sæbebær, også kendt som sæbenødder eller vaskenødder, er det naturlige og bæredygtige alternativ til traditionelle vaskemidler.

    Sæbebær er frugten fra Sapindus Mukorossi-træet som vokser i Himalaya. Frugten er plukket, frøet fjernet og skallen tørret. Den tørrede skal er fyldt med et stof, kaldet saponiner, som er en naturlig sæbe og som aktiveres, når den kommer i kontakt med vand.

    Sæbebær er både milde og allergivenlige, hvorfor de foretrækkes af mange allergikere og folk med sart og følsom hud.

    Tøjvask med sæbebær

    Kom 5-6 sæbebær i den medfølgende bomuldspose, og læg den i vaskemaskinens tromle sammen med tøjet. Start maskinen som normalt.

    Sæbebær vasker både effektivt og skånsomt, mens de bevarer tøjets farver og naturlige blødhed. Desuden er sæbebær økonomiske, idet du kan bruge den samme portion sæbebær op til frem gange, før de er udtjente. Og når dine sæbebær ikke længere er egnet til vask, kan du smide dem direkte i skraldespanden, biospanden eller på komposten, hvor de vil nedbrydes naturligt.

    Sæbebær er

    • ✔️ 100% veganske
    • ✔️ 100% økologiske
    • ✔️ 100% bæredygtige

    Sæbebær fra Australske 'That Red House' er høstet i Nepal og er af absolut højeste kvalitet. 

    Tilsæt din favoritduft

    Sæbebær er lugtneutrale, men hvis du ønsker, at dit nyvaskede tøj skal dufte lidt ekstra lækkert, kan du tilsætte et par dråber naturlig Laundry Tonic til den medfølgende bomuldspose eller vaskemaskinens skyllemiddelrum.

    Sæbebær har mange formål

    Sæbebær kan bruges til mange andre ting end tøjvask. Du kan bl.a. bruge dem til at fremstille din egen pletfjerner, rengøringsmidler og sæber til personlig pleje. Jeg har samlet en række opskrifter og tips til at udnytte de geniale sæbebær på flere måder:

    Læs mere om sæbebær og deres oprindelse, samt hvor nemt det er selv at fremstille rengøringsmidler og sæber.

  • Sæbebær - spørgsmål & svar

    Hvad er sæbebær

    Sæbebær er frugten fra Sapindus Mukorossi-træet. Frugten er plukket, frøet fjernet og skallen tørret. Denne tørrede skal er fyldt med et stof, kaldet saponin, som er en naturlig sæbe. Saponin reducerer overfladespændingen i vand, hvilket frigør snavs og pletter fra tekstiler og overflader. Træet vokser i Himalaya-regionen, og bærrene bruges til mange forskellige rengøringsmidler og kropsplejeprodukter. De er naturligt antibakterielle og allergivenlige.

    Er sæbebær fra 'That Red House' økologiske?

    Sæbebær fra 'That Red House' er økocertificerede af ECOCERT; en af verdens førende certificeringsorganisationer. Reglerne er strenge, og inspektionerne er hyppige for at sikre, at produktionen lever op til de høje standarder og betingelser.

    Hvordan bruger jeg Sæbebær?

    Placér 5 - 6 sæbebær i den lille bomuldspose der følger med dit køb. Læg posen i vasketromlen sammen med dig tøj. De fungerer fint i koldt vand, men varmt vand trækker mere sæbe ud af bærrene. Så skru lidt op for vasketemperaturen hvis tøjet er meget beskidt. Du kan bruge den samme portion sæbebær op til fem gange, før de er nedbrudt. Når bærrene er opbrugt, vil de miste deres struktur og føles ødelagte og sprøde (som tørrede blade). Efter brug kan du smide dem i skraldespanden eller på komposten, hvor de vil nedbrydes naturligt.

    Er sæbebær fra 'That Red House' bæredygtige?

    Ja, ’That Red House’ sæbebær er 100% bæredygtige og miljøvenlige. Desuden er de et 100% Zero Waste produkt.

    Hvor er stammer 'That Red House' sæbebær fra?

    Sæbebærrene er dyrket og høstet i det vestlige Nepal, i Himalaya, af det nepalesiske lokalsamfund. Indkomsten fra salget af skallerne understøtter deres livsstil og fremmer bæredygtighed på tværs af kloden.

    Bliver de mennesker, der dyrker og høster sæbebærrene, behandlet godt og betalt en fair løn?

    Ja. Faktisk støtter 'That Red House' et initiativ kaldet Grow Nepal som sikrer indkomst og retfærdige arbejdsvilkår for små lokalsamfund i Himalaya. Sæbebær er en integreret del af den nepalesiske økonomi, og ’That Red House’ har taget alle forholdsregler for at sikre, at landmænd og høstarbejdere bliver behandlet godt, og at de bliver betalt en løn, de selv har dikteret.

    Hvordan sendes sæbebærrene rundt i verden?

    Sæbebærrene bliver fragtet til søs for at sikre det lavest mulige CO2-forbrug. Det er en meget langsommelig transportform, men beslutningen er taget udelukkende af miljøhensyn.

    Jeg har hørt om vaksenødder, men ikke om sæbebær... er de forskellige?

    Sæbebær kaldes nogle gange vaskenødder eller sæbenødder. Men i virkeligheden er de slet ikke nødder. De er faktisk en frugt i familie med kærlighedsfrugten (Litchi).

    Hvilke vaskemaskiner er sæbebær egnede til?

    Sæbebær er velegnet til alle typer vaskemaskiner. Og da de ikke efterlader sæberester i tøjet, kan du faktisk vaske uden at aktivere skylning. Derved sparer du både vand og strøm.

    Hvad er den ideelle temperatur, når jeg vasker med sæbebær?

    Sæbebær virker ved alle temperaturer, men hvis du bruger varmt vand (>60 grader), vil bærrene ikke vare så længe. De er lige så effektive ved højere temperaturer, men du skal muligvis kassere / kompostere dem efter 3 vaske i stedet for 5. Saponin frigives mere effektivt i varmt vand (40 grader er ideelt). Vasker du ved under 30 grader, kan du med fordel lægge dine sæbebær i blød i varmt vand, i 5 minutter, inden du lægger dem i vaskemaskinen. Det vil hjælpe med til at aktivere saponinerne i skallerne.

    Skal sæbebærrene tages ud af maskinen inden tøjet skylles?

    Sæbebær efterlader ingen sæberester i tøjfibrene, da de ikke indeholder rigtig sæbe, men blot et stof (saponin) som bryder overfladespændingen i vandet og trækker snavset ud og væk fra stoffet. Det betyder at der ikke er noget at skylle af. Du kan derfor vælge helt at droppe skylleprogrammet, hvis din vaskemaskine tillader det. Dermed sparer du både vand og strøm. Hvis din maskine ikke tillader dig at gøre dette, kan du trygt lade dine sæbebær ligge i maskinen under skylning.

    Har sæbebær en duft?

    Sæbebær er duftfri, og efterlader dit tøj friskt og rent. Sæbebær er både antibakterielle og svampebekæmpende. Derfor dræber de lugt forårsaget at svamp og bakterier. Hvis du foretrækker duft i dit vaskemiddel, kan du tilføje et par dråber Laundry Tonic til den lille bomuldspose, der følger med i købet, eller i maskinens skyllemiddelskuffe, inden du starter vasken.

    Er de sikre at bruge, hvis man har allergi eller følsom hud?

    Sæbebær er yderst allergivenlige og er ideelle til mennesker med alle former for hudlidelser, herunder eksem, psoriasis og allergi.

    Fjerner de pletter?

    Sæbebær vil rengøre dit tøj for daglig snavs, mens genstridige pletter skal behandles før vask.

    Vil de sikre, at mit hvide tøj forbliver hvidt?

    Traditionelle vaske- og rengøringsmidler indeholder kemi (optisk hvidt) for at få dit hvide tøj til at fremstå endnu hvidere. Kemi som er skadelig for dit helbred og miljøet. Sæbebær vil rengøre dit hvide tøj, men da de ikke indeholder optisk hvidt, vil de ikke have den samme effekt som de kemisk baserede vaskemidler. Du kan evt. tilsætte ½ dl natron, soda eller citronsaft til din vask, hvis du ønsker at blege dit hvide tøj.

    Skummer sæbebær, når jeg bruger dem?

    Saponinerne i sæbebær danner skum, når de kommer i kontakt med vand. Men de vil ikke skabe den samme slags skum som konventionelle vaskemidler og sæber producerer. Den skummende effekt i konventionelle produkter er et kemisk additiv, der bruges til at give "illusionen" af rengøring, men har ingen betydning for effektiviteten af vasken eller rengøringen.

    Er det ok at smide brugte sæbebær på komposten?

    Ja! De er helt naturlige, biologisk nedbrydelige og komposterbare.

    Kan jeg tåle sæbebær hvis jeg har nøddeallergi?

    Selvom sæbebær nogle gange kaldes vaskenødder eller sæbenødder, har de intet med nødder at gøre. Du kan derfor trygt benytte sæbebær på trods af allergi.

    Kan jeg også bruge dem til at rengøre mit badeværelse og køkken?

    Absolut! Sæbebær kan koges for at frigøre saponiner. Efter kogning sigtes de, og sæben kan bruges som traditionelt universalrengøringsmiddel eller hældes i en forstøver og tilsættes lidt eukalyptus- eller tea tree-olie. Så har du dig et supereffektivt antibakterielt og svampebekæmpende rengøringsmiddel, som vil hjælpe med at fjerne skimmelsvamp og bakterier i hjemmet.

    Hvor længe kan sæbebær holde sig?

    Ubrugte sæbebær vil holde meget længe, så længe de holdes fri for fugt. Jeg anbefaler dog, at du bruger dem inden for to år for at sikre maksimal friskhed. Opbevar dine sæbebær tørt og allerhelst i den bomuldssæk, de er leveret i.

    Læs mere om sæbebær og deres oprindelse, samt hvor nemt det er selv at fremstille rengøringsmidler og sæber.

Kunderne siger

1 anmeldelse + Skriv anmeldelse

Del dette produkt


Relaterede produkter