Vaskemidler uden kemi

Når tøjet skal være rent, kan det være lidt af en jungle at finde det helt rigtige vaskemiddel. Især hvis du gerne vil gøre dig umage og være skånsom mod både dit eget og familiens helbred, samtidig med at du passer godt på vores planet.

Fælles for mange traditionelle vaskemidler er, at de indeholder problematisk kemi, som kan fremkalde allergiske reaktioner og belaste vores dyrebare vandmiljø. Derudover kan det være svært at vurdere, hvad der er den rigtige dossering af vaskemidler, når du både skal tage højde for vandets hårdhed, mængden af tøj i maskinen og samtidig estimere, hvor beskidt tøjet er. Og det er vigtigt at understrege, at du tøjet ikke bliver renere af, at du overdoserer med vaskemiddel. De fleste vaskemidler er nemlig skabt til at binde skidt. Så når du overdoserer, og der sidder rester af vaskemidler tilbage i tøjet efter vask, udsætter du både dig selv for kemien, samtidig med at skidtet er blevet bundet i tøjet.

Heldigvis er der flere muligheder for at vælge kemifrie, økologiske og bæredygtige vaskemidler.

Her har jeg samlet et udvalg af markedets mest revolutionerende og bæredygtige vaskemidler, som samtidig er både effektive og økonomiske.

Du kender måske allerede de populære sæbebær, måske under navnet sæbenødder eller vaskenødder, der med deres høje indhold af saponiner er fantastiske til tøjvask eller til fremstilling af dine egne rengøringsmidler og sæber. Sæbebær er sandsynligvis det mest naturlige og skånsomme vaskemiddel, der eksisterer. De populære bær har ikke fået anden behandling, end at de er blevet udstenet og tørret i solen. Sæbebær er derfor et rent naturprodukt som belaster miljøet minimalt både under fremstilling og i brug.

Et andet bæredygtigt alternativ, til traditionelle vaskemidler, er vaskeægget Ecoegg, der er yderst allergivenligt og økonomisk i brug. Overordnet virker Ecoegg som almindeligt vaskemiddel, men indeholder langt færre kemikalier, hvilket har fået mange allergikere til at elske det. Derudover er Ecoegg blevet særligt populært, fordi du slipper for at bekymre dig om dossering. Vaskeægget frigiver nemlig selv netop den mængde vaskemiddel, som din tøjvask kræver.

Ecoegg fås både med og uden duft og er fremstillet af de reneste, naturlige ingredienser. Den behagelige blomsterduft i duftversionen kommer fra naturlige æteriske olier. Så hvis du har svært ved at finde et virkelig skånsomt vaskemiddel, som samtidig dufter godt, kan jeg berette, at mange oplever, at de rent faktisk tåler netop denne variant, selvom de normalt må ty til parfumefrie vaskemidler.

Miljørigtig og skånsom tørring af vasketøj

Der er ingen tvivl om, at den mest miljøvenlige måde at tørre sig vasketøj på, er at hænge det ud til lufttørring. Man må dog ikke undervurdere, at selv denne form for tørring kan gøres med mere eller mindre omtanke for miljøet. Tørrestativer af træ, med snore af f.eks. hamp, tørrer tøjet præcist lige så effektivt som dem af plastik eller metal. Til gengæld kræver et tørrestativ af naturlige materialer langt mindre CO2 at producere. Og når det kommer til affaldshåndtering af et tørrestativ, som har udtjent sin værnepligt, er der heller ingen tvivl om, at planeten foretrækker dem, som kan nedbrydes naturligt og indgå i naturens eget kredsløb.

Bruger du tøjklemmer, når du hænger vasketøj op, har du måske oplevet af tøjklemmer af plastik med tiden bliver møre og skrøbelige. Faktisk er tøjklemmer én af de helt store syndere, når vi samler affald i naturen og især ved strandende og i havvandet. Det skyldes, at de plastpartiker, som ofte ender på jorden, når møre tøjklemmer må give efter for storm og regn, ledes med regnvandet ned i vores kloaksystemer og havner i vores vandmiljøer eller i maven på fugle og andre dyr.

Jeg har derfor fundet et super skønt alternativ, som desuden bringer mider, om dengang vores bedstemødre, med kærlighed og håndelag, tog vare på familiens vasketøj. Med gammeldags træklemmer i ubehandlet træ behøver du ikke bekymre dig om den skade, en bortkommen klemme måtte forvolde. De er nemlig helt ufarlige - både for vores natur og dyreliv. Og så er de desuden både slidstærke og smukke.

Ikke alle har dog mulighed for at tørre tøjet ude – enten pga. boligsituationen eller fordi det bare regner alt for ofte i Danmark til, at man kan planlægge sin vaskedag efter en dag, hvor solen skinner. Derfor kan tørring i tørretumbler være det bedste alternativ. Med tørrebolde i økologisk uld kan du nedsætte tørretiden samtidig med, at du minimerer behovet for at stryge tøjet efterfølgende. Alt sammen er værd at tage med, når det samlede CO2 regnskab, og elregningen for en tøjvask, skal gøres op.

Rigtig god vakselyst ;)