✓ Fri fragt ved køb over 599,-⠀ ✓ Hurtig Levering 1-3 hverdage⠀ ✓ 30 dages returret⠀ ★★★★★ på Trustpilot



Den danske virksomhed Retap blev grundlagt i 2009 af tre iværksættere, som delte en fælles bekymring om de enorme mængder plastikaffald, der hver dag akkumuleres i vores verdenshave. En overvejende del af dette affald består af engangsplastikflasker, som har været brugt til kildevand.

I mange lande, herunder også Danmark, er vores vand af så høj en kvalitet, at det slet ikke giver mening at købe drikkevand på flaske. Derfor satte de tre iværksættere sig for at designe og producere en drikkeflaske til netop postevand direkte fra hanen. Resultatet blev den enkle og smukt designede glasflaske Retap.

Retap drikkeflasker i glas

Missionen der forener bæredygtighed og sundhed

Retaps mission er i bund og grund meget enkel. Vi skal mindske forbruget af engangsplastikflasker, fordi den mest bæredygtige måde at drikke vand på er ved at genopfylde genanvendelige flasker med postevand. Når vi undgår engangsplast, beskytter vi miljø og mennesker mod kemikalier og mikroplast.

Retaps prisvindende flasker er et bæredygtigt alternativ til vand på engangsplastikflasker. Det enkle, elegante og funktionelle, skandinaviske design garanterer en god drikkeoplevelse, og det er nemt at genopfylde flasken med postevand igen og igen.

"Genanvendelige vandflasker er en billig, nem og miljøvenlig måde at drikke vand på."

Samarbejde med GreenGoods

Retap holder til i Sønderjyske Agerskov, og huser blandt andet også GreenGoods’ lagerfaciliteter. Det betyder, at vi hos GreenGoods garanterer, at vi altid fører det komplette produktsortiment fra Retap, og at vi aldrig har udsolgte varer.