GreenGoods sponsorerer TheOceanRun 2018

GreenGoods sponsorerer The Ocean Run 2018
 
Ifølge prognoser vil der i 2050 være mere plastik i verdenshavene,
end der vil være fisk!

Den prognose har fået en gruppe internationale studerede fra Copenhagen Business Academy til at reagere. Derfor har de seks studerede arrangeret et indsamlingsløb til fordel for kampen mod plastik i verdenshavene. Pengene fra indsamlingen vil gå ubeskåret til non-profit-organisationen Plastic Change.
Plastic Change er en dansk organisation, som arbejder internationalt med at skabe opmærksomhed omkring konsekvenserne af den voksende plastikforurening i havene og i miljøet generelt.

Løbet

Selve løbet vil foregå på en 2 kilometer lang løbebane i Amager Strandpark. Deltagere kan løbe, eller gå, så mange runder de kan, eller har lyst til, på 4 timer. Et antal sponsorer har meldt sig under fanenerne, og vil donere et beløb pr. løbet kilometer. Dvs. at jo længere man løber, jo flere penge vil der blive indsamlet.
På løbsdagen vil de seks studerende sørge for den gode stemning og garanterer, at der både vil blive spillet god musik samt være mulighed for at købe drikkevarer og snacks. Desuden vil der være konkurrencer med præmier - og ikke mindst en stor præmie til den person, der løber flest runder, og dermed indsamler flest penge.

Tilmelding

Indskrivning til løbet foregår på dagen fra 9:00-9:50. Det koster 25 kroner i depositum for en løbechip, der sættes på skoen og registrerer, hvor mange runder man løber. Hvis man vil, kan man efter løbet vælge at donere de 25 kroner til det gode formål.
Hjælp med at sprede budskabet! Tag din ven, veninde, familie eller løbeklub under armen og kridt løbeskoene.
Kom og løb så langt du kan for en god sag!
Mere information omkring eventet vi løbende blive opdateret på Facebook og Instagram @TheOceanRun2018
Arrangementet løber af stablen lørdag d. 7. april 2018 kl. 10:00-14:00 i Amager Strandpark.



Forrige blogindlæg Næste blogindlæg